Webcam og mikrofon

Er der noget man skal være opmærksom på, så er det sikkerheden når det kommer til webcam og mikrofon. Det sker tit, at folk bliver udspioneret igennem de to ting. Her kan du læse, hvordan du skal passe på dig selv.

Webcam
Webcamet er noget specielt unge mennesker bruger. Men hvad med når man ikke bruger det?
Mange af jer kender nok til metoden med at dække sit webcam med tape eller andet, som gør at man ikke kan se hvad der foregår. Problemet med tape er, at det ødelægger faktisk selve webcamet. Klisteren gør kvaliteten værre og hvis du er livestreamer eller tit bruger dit webcam, så kan dette godt være lidt træls i længden.
En ting man kan gøre er at bruge tykt papir eller andet matriale i stedet for. På den måde dækker du det stadig, bare uden at skade webcamet.
Og hvis du har et webcam, som du kan rykke på, så kan du vende det mod væggen når du ikke bruger det, eller tage stikket ud fra computeren.
Og hvis du ikke rigtig bruger dit webcam, og du ikke gider klistre alle mulige ting på, så kan du slå det fuldstændig fra. Det kan du gøre inde under indstillinger. Men hvis du ville være helt sikker på, at det er slået fra så kan du bruge programmet Kaspersky. På deres hjemmeside findes der både gratis produkter, men også produkter der koster penge. Kaspersky har flere produkter afhængig af, hvad du har brug for. På programmet kan du slå dit webcam fuldstændig fra, og hvis du prøver at bruge det, så ville det være enten sort eller være en grå baggrund med et kamera.

Mikrofon
Tape på mikrofonen virker altså ikke. Man kan stadig opfange lyd, ligesom man stadig kan høre ting igennem en væg. Hvis du er på bærbar kan du tage de gamle høretelefoner i lydstikket. På den måde er din bærbar allerede tilsluttet at mikrofonen og lyden skal gå igennem høretelefonerne. Klip derefter et stykke af ledningen af. Ihvertfald der hvor mikrofonen sidder. Få den måde er mikrofonen tilsluttet, men den kan ikke opfange lyd, da mikrofonen ligger i skraldespanden.
Hvis du har en mere professionel mikrofon, så tag stikket ud når du ikke bruger den.